I 2025 vil over en halv million danskere lide af sukkersyge. Det er over dobbelt så mange som i dag, skriver blandt andet pol.dk. Dertil kan man så lægge hjertekarsygdomme, knogleskørhed, kræft og andre livsstilssygdomme.
Hvordan i alverden er vi nået dertil? Hvordan kan vores kostvaner i de seneste hundrede år være blevet så absurde, at vi rent faktisk er ved at æde os ihjel?
Kun en fanatiker takker nej
Jeg har engang læst om et engelsk eksperiment, hvor en gruppe småbørn i en periode blev præsenteret for en buffet med et stort udvalg af både sunde og usunde retter. Det viste sig interessant nok, at når børnene selv fik lov til at vælge, hvad de ville spise fra buffeten, var de over tid ubevidst i stand til at sammensætte en kost, der var optimal for dem.
Det er tragisk, at mennesker med alderen mister denne naturlige reguleringsevne. Som voksne er vores kostvaner styret af mekanismer, der ikke nødvendigvis vil vore kroppe det bedste. Mekanismer, der er blevet dannet gennem massiv, social påvirkning, som for eksempel danskernes alkoholkultur, der gør det vanskeligt ikke at blive stemplet som en småkedelig, gravid, religiøs fanatiker, hvis man foretrækker sodavand frem for snaps.
Den tabte mavefornemmelse
Vi bliver allerede som små udsat for overgreb på vores naturlige sundhedsregulering, når vores forældre i bedste mening lige vil proppe en ekstra skefuld indenbords, selvom vi sidder i Tripp Trapp stolen med demonstrativt tilsnørede læber. Eller når de forsøger at få os til at spise op ved at henvise til de sultne børn i Afrika.
Jeg ved, det er muligt at lære, hvad der er godt for ens krop, men er det også muligt at genvinde mavefornemmelsen for, hvornår nok er nok, og hvornår jeg bør holde mig fra én fødevare og spise mere af en anden? Når jeg for eksempel er syg, bilder jeg mig ind, at jeg kan mærke, at min krop har brug for frugt. Men måske skyldes det bare, at jeg har læst, at C-vitaminer styrker immunforsvaret.
Og måske er det i virkeligheden lige meget, hvor fornemmelsen stammer fra – hvis bare jeg i det mindste ikke vælger at lukke øjnene for det faktum, at jeg ligesom flere 100.000 andre danskere er i farezonen for at dø af stillesiddende skrivebordsarbejde og skumle spisevaner.
april 9, 2008 at 8:52 am
Et spændende emne. Måske ligger årsagen til vores kostvaner endnu dybere end du beskriver her i indlægget. Jeg mener, at den amerikanske evolutionsbiolog, professor Loren Cordain, har ret, når han i sin bog Stenalderkost pointerer, at vi idag spiser fødevarer og tilbereder dem på en måde, som mennesket biologisk set ikke er gearet til.
Ifølge ham fik det galt med landbrugets udbredelse. Dermed blev mejeri- og kornprodukter en del af vores kost, lige som man idag ikke kan finde et ærligt stykke kød, der ikke er forarbejdet på en eller anden måde.
Gradvist har mennesket vænnet sig til disse fødevarer, men det ændrer dog ikke ved, at det strider med vores biologiske natur, mener han. Og derfor er lidelser som hjerte-karsygdomme og kræft udbredet især i den vestlige velstands- og velfærdsverden.
Hans pointe er, at vi skal leve som vores forfædre for 500 generationer siden gjorde. Det vi sige ingen mælkeprodukter, ingen kornprodukter, ingen bælgfrugter, ingen forarbejdere fødevarer, masser af magert kød og skladyr samt frisk frugt og grønt – og gerne stivelsesrigt om fx kartofler.
Om det er muligt at leve efter denne devise er nok tvivlsomt. Jeg vil i hvert fald savne min ostemad og minimælk. Men det er da en overvejelse værd, mener jeg.
/Tanja
april 9, 2008 at 3:25 pm
Jeg tror, det er fuldstændig rigtigt, at mange er vores med livsstilssygdomme skyldes, at vi i dag spiser en lang række fødevarer, som vores kroppe ikke er gearede til at omsætte.
Det er nærmest umuligt at sammensætte et måltid uden at indtage et hav af forarbejdede fødevarer. For eksempel er den danske nationalret smørrebrød typisk et klassisk eksempel på gennemforarbejdet mad.
Hvem i alverden har dog fundet på, at vi skal spise kødpølse, der primært består af fedt, salt, farve, vand og stivelse? Eller såkaldt kyllingerulle eller bovskinke fra dåse, der er populært på pizzaer.
Vores kroppe må kæmpe en brav kamp for at klare sig på trods af alt det skidt, vi fylder i dem.