Traditioner er sjove – især når de betyder, at man må lege med maden. Det er ellers ikke så tit, man må det, men i påsken fik jeg lov: jeg trantede æg. Jeg vidste godt nok ikke, at det var det, jeg gjorde.
Egentlig troede jeg bare, at jeg trillede æg. Men nu har jeg læst lidt om historien bag traditionen på detsker.nu (et samarbejde mellem Statens Arkiver og Post og Tele Museum), og så blev jeg klogere.
Man ved ikke, hvor gammel traditionen er, men i 1615 fik man et forbud mod at lege med røde æg i og om kirkerne i Tyskland. Traditionen har haft forskellige regler i gennem tiderne og er sikkert også forskellig fra område til område. Detsker.nu fortæller, at det kan gælde om at ramme de andre æg eller at få ægget længst.
Men altså: Først malede vi nogle kogte æg, og så fandt vi en høj bakke i den botaniske have i Århus, vi kunne trille æggene ned ad. Så gjaldt det simpelthen bare om at trille ægget så langt ned af bakken som muligt, uden at ægget smadrede.
For den uerfarne ægtriller, kan det første kast være meget uambitiøst.
Det var som sagt min første gang, og jeg må sige, at jeg overvurderede æggets skrøbelighed i uhørt grad. Mit første kast var med en forsigtig underhånd, som kun fik ægget en 20-30 meter ned ad bakken.
Efterhånden som legen skred frem, fandt jeg ud af, at et kogt æg kan holde til at blive kastet mere end 50
meter, ramme en ujævn græsplæne og hoppe videre flere hundrede meter ned af en knoldet bakke – adskillige gange. Men det er kun, indtil ægget får sit første alvorlige brud på skallen. Derefter kan ægget nærmest eksplodere, næste gang det rammer jorden.
Først når alle æg er smadret kan vinderen findes: Den hvis hele æg nåede længst.
Og så kan mågerne tage for sig af retterne.
april 8, 2008 at 7:05 pm
Jeg synes, det er sådan en dejlig tradition at trille æg (eller trante æg, som det åbenbart oprindeligt har heddet). Så dejlig – at jeg er blevet en smule forbløffet over at opdage, at det ikke er en skik, der udøves i det ganske land. Jeg kender det fra min hjemby Gilleleje, hvor lokalbefolkningen mødes på Strandbakkerne Påskedag for at flashe de kreativt dekorerede hønseæg. Det er ganske rigtigt imponerende så meget æg kan holde til, når først de er kogt – dog er det en særlig fryd at være den, der har det allermest hårdføre æg. Måske en idé til samtlige påskefrokoster rundt om i landet?
april 9, 2008 at 8:50 am
Trille eller trante æg – jeg er forbløffet over, at jeg aldrig har hørt om det begreb før. Det lyder ellers underholdende, men det er ikke noget, jeg kender fra Fyn, hvor jeg voksede op. Vi legede i stedet en anden påskeleg, som vist nok stammer fra min far, der voksede op i det sydlige Jylland. Den går ud på at gemme og finde påskeæg rundt omkring i haven. Da min far var barn, gemte de rigtige hønseæg, men i dag “nøjes” vi med chokoladeæg til stor glæde for slikmundene.