En amerikansk psykologiprofessor har i en undersøgelse konstateret, at kvinder går ekstremt meget op i, hvor meget – og hvad – andre kvinder spiser.
Ifølge professoren vil mange kvinder faktisk hellere indrømme et eventuelt kokainmisbrug end en spisebrist.
Det burde dog ikke komme bag på én, at vi går alt for meget op i, hvad andre tænker om os, hvis man bare har det mindste kendskab til kvinders psykologi. Det er en social fodlænke, som mange kvinder slæber rundt på helt fra barndommen af.
Spis kage som en dame
Selv kan jeg huske, hvordan et specifikt ældre, kvindeligt familiemedlem rømmede sig kraftigt og sendte mig et stikkende blik, hvis jeg som barn, havde lyst til et stykke kage mere. I ren trods tog jeg ofte et ekstra stykke kage, men skammen ved rent faktisk at spise det, mens en anden person nedstirrede mig og kom med kommentarer om, hvor på kroppen det satte sig, er jeg nok aldrig helt sluppet af med.
En anden markant episode fra min barndom var, når den voksne mand skulle have et større stykke kød end mig, fordi ”han har mere brug for det end dig”. Hvilket i øvrigt er noget vås, da unge piger er en af de grupper, der har allermest brug for jern – som kød – og især rødt kød – er den vigtigste kilde til.
“Småtspisende kvinder er kønnere”
Den amerikanske psykologiprofessor – Patricia Pliner fra det amerikanske University of Toronto i Mississauga – der har udført undersøgelsen, har også fundet ud af, at kvinder opfatter småtspisende kønsfæller som kønnere og mere feminine end de storspisende.
Undersøgelsen viser også, at hvis kvinder indtager et måltid sammen med de nærmeste familiemedlemmer eller venner, så slapper de mere af og spiser gennemsnitligt 75 procent mere, end hvis de for eksempel er på restaurant med en gruppe kvinder, de kender mindre godt.
Hvad med mændene?
Jeg kunne personligt godt tænke mig en lignende undersøgelse på mænd. Det kunne være interessant, om mænd også er påvirket af sociale normer, når de for eksempel går ud og spiser med deres venner.
For eksempel kunne det være at den omvendte problemstilling gør sig gældende med mænd og den småtspisende mand med hang til grøntsager skal tage til takke med en række lidet flatterende kommentarer.
april 8, 2008 at 12:44 pm
Fed tekst! Jeg kan ikke lige se, hvem der er bagmand/-kvinde/-mor. Spændende læsning om de sociale normer, der påvirker os, og som vi lader os påvirke af hele tiden.
april 8, 2008 at 12:52 pm
En artikel fra msnbc (http://www.msnbc.msn.com/id/23888944/), som omhandler samme undersøgelse og samme amerikanske professor beskriver også, at når kvinder er ude at spise sammen, så bestiller de det samme. Eller nærmere bestemt den første kvinde, der bestiller, sætter standarden for, hvad de andre kvinder i selskabet bestiller.
Altså hvis den første bestiller en salat og et glas vand, så kan man – i følge undersøgelsen – være stensikker på, at den næste kvinde i bestillingskøen ikke beder om en stor bøf og dessert.
Hvad siger det om os kvinder? Det er da trist at lade sig diktere så meget af andre, og i sidste ende er det da også lidt dumt. For hvis appetiten er til mere end en lille salat, så betyder bestillingen af en sådan nok bare, at vi går hjem og hyggesnasker, fordi maven slet ikke er fuld – og det er da mere usundt!
Og hvorfor bliver kvinder opfattet som mere feminine, hvis de lader salatbladene vandre rundt på tallerknen frem for at spise?
Et eller andet sted er det en ond cirkel, som vi kvinder selv er med til at forstærke.
Så sent som i går ( den 7. april), så jeg et afsnit af Beverly Hills, hvor seriens tøser taler om, at når de er ude at spise med en fyr, så spiser de ikke noget, men de bestiller det dyreste på menukortet!! Nu skal Beverly Hills ikke nødvendigvis bruges som et underbyggende belæg – men det viser da bare, at vi selv er ude om det, hvis offentligheden fremstiller og dyrker et uforståeligt billede af kvinders madvaner – både de offficielle og de hemmelige.
april 8, 2008 at 7:36 pm
Tjah…
Jeg vil ikke påstå, at vi mænd ikke er påvirket af det selskab vi er i, men lysten betyder jo nok noget mere, end det du beskriver. Jeg kunne aldrig finde på at vælge mad, som jeg ikke vil have.
Men jeg ville nok ikke foreslå McDaka, hvis jeg er i selskab med en flok vegetarer og måske holde lav profil med byens vegetariske restaurant, hvis jeg er i byen med en flok smede, der bare skal have noget i løgneren. Så selskabet har vel betydning.
Haakon, mand, 42 år.
april 8, 2008 at 9:11 pm
Ja, det er skræmmende, at kvinder lader sig styre så meget af, hvad andre mon kunne finde på at tænke. Dertil kommer, at kvinders egen selvopfattelse i den grad kan hænge sammen med mad. Fred være med, at man har mest lyst til at bestille salat, bøf eller burger til hovedret, men lad det i det mindste være en selvstændig beslutning bygget på egne overvejelser i stedet for andres.
april 9, 2008 at 7:54 am
Tilgengæld lader mænd sig ofte styre i et parforhold, af hvad deres kvindelige partner har af spisevaner. Den frie vilje er en svær størrelse, og efter min mening har vi den nok alle men der er så mange ting man overvejer i forhold til sine handlinger at den måske er sat ud af spil i langt de fleste handlinger vi gennemfører, også når vi skal spise.