Hurra for de to thebirkeslejre

Sønderjyderne læsker sig i kærnemælk, og vestjyderne kværner kommenost, mens københavnerne ikke vil sætte tænderne i nogle af delene. Det viste en undersøgelse, B.T. lavede i juli 2006.

Livsstilsekspert Christine Feldthaus udtaler i artiklen, at jyderne har smag for kærnemælk, fordi de er tættere på landet og har drukket det i flere generationer, mens den syrlige drik for hovedstadens indbyggere ikke scorer højt på listen over emner, der passer til deres image. 

Jeg forbløffes gang på gang over undersøgelser, der viser, at ”maddialekter” lever i bedste velgående i et lille land som Danmark. Jeg synes, det er både fascinerende og fantastisk, at vores madvaner overlever, når for eksempel de sproglige dialekter udlignes mere og mere. Selv en simpel ret som jordbær med fløde har regionale forskelle i følge artiklen. Jyderne foretrækker den tykke piskefløde på 38 procent fedt, mens københavnerne hælder kaffefløde over bærrene.

 

En skål flydende kvælstof, tak!

Molekylær Gastronomi er en af de nyeste trends på danske gourmetrestauranter. Det er, som Marie Gaarden skriver i sit indlæg ”Skum og flydende kvælstof på menuen” i bloggen Bordets glæder, en kulinarisk metode, der går bag om madlavningen og gør op med de traditionelle tilberedningsmetoder og råvaresammensætninger.

Metoden har fundet vej til tallerknerne i form af blandt andet skumsifoner, flydende kvælstof, og molekylære mælkeskind.

Marie Gaarden beskriver det som: ”en mærkelig fornemmelse at spise en portion skum med kniv og gaffel, serveret på en tallerken med flydende kvælstof, der indhyller det hele i en smuk tåget sky. Lidt ligesom at slå uden at ramme, lidt som at gå ned ad en trappe, hvor der ikke er et trin, og lidt som at have en portion sæbebobler i munden – her smager skummet bare godt”.

 

Flæskesteg for en lukket kreds

I Aalborg er der en klub for folk, der elsker flæskesteg. Jeg var ved at falde bagover af begejstring, da jeg opdagede det. Men hvorfor må man ikke være medlem? Jeg er meget skuffet!

Personligt er jeg meget glad for flæskesteg. Så glad, at jeg fremstiller en et par gange om måneden. Så sent som i søndags tilberedte jeg en perfekt flæskesteg med sprøde, salte svær – når jeg selv skal sige det.

 

Dyrk maden selv

I takt med at fødevarepriserne stiger på verdensplan kan det bedre betale sig at dyrke sine egne grøntsager. Det har amerikanerne opdaget, kan man læse i den nyeste udgave af Søndagsavisen.

Ifølge artiklen har amerikanske havecentre solgt flere og flere frø igennem de sidste måneder. Og en i branchen mener, at det passer godt sammen med forbrugernes ønske om lokalproducerede og økologiske fødevarer.

 

Ikke noget som mors mad

Skal der fisk eller bøf i en burger, og smager tun godt sammen med æg og dadler? Mændene hér har vidt forskellig smag, men er enige om én ting: Der er ikke noget som mors mad. Klippet er fra DR2′s dokumentarserie “Brando” fra 2006.

 

Tænder du på røde bøffer eller svinekød?

Hvis du er mest til flæskesteg, frikadeller og farsbrød, når kæresten kommer forbi til en romantisk middag, så er du nok temmelig alene om det.

Ifølge en ny undersøgelse, som Landbrugsrådets magasin FoodCulture har foretaget, forbinder kun én procent af befolkningen svinekød med romantik. Og ingen af respondenterne synes, svinekød er sexet.

”Mens vi sidder og spiser den lækre røde bøf, sidder vi og fantaserer om, hvad vi skal gøre sammen med modparten, når maden er spist. Vi skaber billeder inde i hovedet, om de berøringer vi vil få og give, når måltidet er slut, og vi kigger hinanden i øjnene og skåler med tanke på efterspillet, siger sexologen Joan Ørting til FoodCulture.

Hvad har svinekød dog gjort for at blive udelukket fra dette romantiske glansbillede?

 

Leg med maden – trant æg

Traditioner er sjove – især når de betyder, at man må lege med maden. Det er ellers ikke så tit, man må det, men i påsken fik jeg lov: jeg trantede æg. Jeg vidste godt nok ikke, at det var det, jeg gjorde.

Egentlig troede jeg bare, at jeg trillede æg. Men nu har jeg læst lidt om historien bag traditionen på detsker.nu (et samarbejde mellem Statens Arkiver og Post og Tele Museum), og så blev jeg klogere.

 

Det er mors skyld

Vores smagspræferencer bliver allerede grundlagt, når vi som fostre ”smager” den mad, vores mor spiser. Det viser nyere forskning i følge Fødevarestyrelsen, der råder gravide til at spise varieret, for at deres børn ikke skal blive kræsne.

Dermed kan alle vel ganske bekvemt skyde enhver form for kulinarisk kræsenhed lige tilbage på mors tallerken. Jeg tillader mig derfor at erklære, at det må være min mors skyld, at jeg aldrig kommer til at sætte pris på peberrod og gedeost.

Bortset fra det er jeg meget glad for næsten al slags mad og derfor ofte ganske uforstående over for andre menneskers kræsenhed. Dels synes jeg, kræsne mennesker må have en fattigere tilværelse, men samtidig kan jeg godt forstå dem, for udsigten til at blive tvangsfodret med gedeost ville også få mig til at stejle. Derfor har jeg selvfølgelig også respekt for personer, der bare ikke kan klemme gorgonzola, rosenkål eller flødeskum ned.

 

Mavefornemmelse tilbage på menuen

I 2025 vil over en halv million danskere lide af sukkersyge. Det er over dobbelt så mange som i dag, skriver blandt andet pol.dk. Dertil kan man så lægge hjertekarsygdomme, knogleskørhed, kræft og andre livsstilssygdomme.

Hvordan i alverden er vi nået dertil? Hvordan kan vores kostvaner i de seneste hundrede år være blevet så absurde, at vi rent faktisk er ved at æde os ihjel? 

Kun en fanatiker takker nej
Jeg har engang læst om et engelsk eksperiment, hvor en gruppe småbørn i en periode blev præsenteret for en buffet med et stort udvalg af både sunde og usunde retter. Det viste sig interessant nok, at når børnene selv fik lov til at vælge, hvad de ville spise fra buffeten, var de over tid ubevidst i stand til at sammensætte en kost, der var optimal for dem.

 

Hvad har du på din tallerken?

En amerikansk psykologiprofessor har i en undersøgelse konstateret, at kvinder går ekstremt meget op i, hvor meget – og hvad – andre kvinder spiser.

Ifølge professoren vil mange kvinder faktisk hellere indrømme et eventuelt kokainmisbrug end en spisebrist.

Det burde dog ikke komme bag på én, at vi går alt for meget op i, hvad andre tænker om os, hvis man bare har det mindste kendskab til kvinders psykologi. Det er en social fodlænke, som mange kvinder slæber rundt på helt fra barndommen af.